Ny opgørelse: Så ofte bliver der fundet pesticidrester i Esbjerg Kommune

Foto: DN.
dato

I hele landet bliver der fundet rester af pesticider i de aktive drikkevandsboringer. Ny opgørelse viser, hvordan det står til i hver enkelt kommune - heriblandt også Esbjerg Kommune.

Se opgørelsen her

Danskerne har i generationer nydt godt af rent drikkevand, der hives op fra undergrunden, og som efter simpel iltning og filtrering bliver sendt ud i vandhanerne. Men drikkevandet og vandværkernes forsyningssikkerhed er truet af pesticider, og i sidste uge advarede Danske Regioner om, at forureningen af drikkevandet har nået et kritisk punkt.

På landsplan blev der sidste år ifølge GEUS fundet pesticidrester i 51,8 pct. af de 2062 aktive drikkevandsboringer, der er blevet indberettet analyser fra. I 261 af dem var grænseværdien for drikke- og grundvand ovenikøbet overskredet – det svarer til godt hver ottende boring. 

– Det er både bekymrende og nedslående, at der så ofte bliver fundet pesticidrester i de danske drikkevandsboringer. Tallene understreger, at vi er nødt til at handle nu, hvis udviklingen skal vendes, og hvis de fremtidige generationer også skal have glæde af rent drikkevand direkte fra den danske undergrund, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Fundet i 96 kommuner
Danmarks Naturfredningsforening har netop lavet en opgørelse over, hvordan det ser ud i de enkelte kommuner.

Opgørelsen viser, at der i løbet af de seneste fem år er fundet pesticidrester i 96 af landets 98 kommuner. I 79 af kommunerne har man ovenikøbet fundet pesticidrester over grænseværdien for drikke- og grundvand i én eller flere boringer.

Opgørelsen er lavet på baggrund af et nyt udtræk fra GEUS-databasen Jupiter, hvor vandværkernes laboratorier løbende indberetter målinger af det grundvand, der anvendes til drikkevand.

Vandværkerne skal udtage en vandprøve fra de aktive drikkevandsboringer til analyse for bl.a. pesticider minimum hvert femte år. Derfor er opgørelsen lavet for en femårig periode.

Tallene findes som interaktivt kort her.

Truer forsyningssikkerheden
Selvom der på landsplan er fundet pesticidrester over grænseværdien i mere end hver ottende boring, kan man trygt drikke vandet fra hanen. Når vandværkerne finder pesticidrester eller kemikalier i drikkevandsboringerne, bliver det nemlig undersøgt, hvor høje koncentrationer der er i vandet. Hvis koncentrationen overstiger grænseværdien for, hvad der er tilladt, må vandet ikke blive sendt ud i vandhanerne.

Førhen blev boringer taget ud af drift, hvis der blev fundet rester af pesticider. Men i dag er vandværkerne i stigende grad tvunget til enten at anlægge nye boringer, fortynde vandet med vand fra andre boringer eller rense sig ud af problemet for at kunne levere drikkevand, der overholder myndighedernes krav.

Problemet opstår, når der er for få grundvandsmagasiner, der kan bruges til drikkevand. Derfor er det afgørende for vandværkernes forsyningssikkerhed, at fremtidens drikkevand bliver beskyttet mod pesticider og kemikalier, lyder det fra vandselskabernes brancheorganisation, DANVA:

– Tilstanden for det grundvand, der bruges til drikkevand, er bekymrende flere steder. På grund af samfundets anvendelse af kemikalier og pesticider er det et vilkår for rent drikkevand, at der indføres sprøjteforbud i områder, hvor grundvandet dannes. På de større, sammenhængende arealer med grundvandsbeskyttelse kan der plantes skov eller anlægges solceller og vindmøller. Det såkaldte Svarer-udvalg anbefaler et tilskud til plantning af 250.000 hektar ny skov. Den plan bør i Grøn Trepart sammentænkes med grundvandsbeskyttelse, så vandselskaberne har sikkerhed for at forsyne danskerne med rent og urenset drikkevand fra grundvand i fremtiden, siger Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA. 

Han understreger, at forbrugerne trygt kan åbne for hanen, da alt drikkevand overholder myndighedernes fastsatte krav.

Drøftes i grøn trepart
Beskyttelsen af drikkevandet er netop et af de temaer, der skal drøftes i den grønne trepart, hvor blandt andre Danmarks Naturfredningsforening sidder med. 

I foreningen håber man, at forhandlingerne kan være med til at sætte turbo på drikkevandsbeskyttelsen. For ud over at det snart er slut med at bruge pesticider nær drikkevandsboringerne – de såkaldte BNBO’er – er det afgørende, at også de sårbare indvindingsområder hurtigst muligt bliver beskyttet, lyder det fra foreningens præsident:

– Hvis vi skal sikre rent drikkevand til vores børn og børnebørn, er vi nødt til at få beskyttet større, sammenhængende arealer, hvorunder fremtidens drikkevand bliver dannet. Det kan vi gøre ved at etablere grundvandsparker, hvor man hverken må bruge pesticider eller andre giftstoffer. Jeg håber, at den grønne trepart for alvor kan sætte gang i processen, siger Maria Reumert Gjerding.

I løbet af foråret skal den grønne trepart blandt andet drøfte resultaterne fra et pilotprojekt på Fyn og give input til, hvordan den endelige drikkevandskortlægning skal bruges, når den er klar i 2026.

Kilde: Danmarks Naturfredningsforening
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.