Bliv en del af transformation hos Botilbuddet Idræts Allé i Bramming som sundhedsfaglig kollega

dato

Deler du også vores begejstring for at kombinere høj faglighed, hjertet på rette sted og mod på forandringer - så er vi sandsynligvis et match!

Vi er i gang med strukturelle forandringer på Botilbuddet Idræts Allé, med et særligt fokus og afsæt i et fælles VI!

Vi arbejder med arbejdsmiljøet og kultur-arbejdet på Idræts Allé, som gør at de medarbejdere som vælger os, skal have lyst til - og får muligheden for at have stor indflydelse, samt præge husets DNA.

Vi søger nye kollegaer, til at være med i denne forandringsproces.

Vi vil arbejde ud fra tanken om ét botilbud – i stedet for en tidligere kultur, med 2 tilbud henover p-pladsen.

Botilbuddet Idræts Allé, er stedet hvor vi arbejder målrettet på at skabe trivsel og udvikling for borgerne, og arbejder på at skabe den bedst mulige hverdag for alle borgere på tilbuddet.

Vi har respekt for at alle skal behandles forskelligt, for at blive behandlet ens.

Botilbuddet Idræts Allé:

Botilbuddet Idræts Allé er et kommunalt botilbud, beliggende i Bramming. Tilbuddet er fysisk opdelt i 2 huse, med 8 borgere i det ene hus og 4 i det andet.

Som kollega vil du komme til at intervenere i begge huse.

Borgerne er i alderen fra 29 – 74 år. Borgernes funktionsniveau spænder vidt – både fysisk og kognitivt.

Nogle borgere bliver hjulpet via verbal guidning og kan selvstændigt færdes lidt rundt i byen på egen hånd, mens andre borgere har behov for fysisk hjælp fra personalet, til personlig pleje, bleskift, påklædning m.m. Der er 2 liftbrugere/kørestolsbrugere. Der er kateterpleje ved én borger og 3 borgere med insulinkrævende diabetes.

9 ud af de 12 borgere, er i aktivitetstilbud ud af huset i hverdagene.

Vi har teammøder 2 gange på 6 uger og derudover personalemøde 1 gang på 6 uger, hvor personalet fra botilbuddet Idræts Allé og Voksenstøtten Idræts Allé er samlet. Derudover tilbydes supervision efter behov.

Voksenstøtten Idræts Allé hører også ind under botilbuddet, og har 5 medarbejdere ansat. De kører ud fra Vindrosen, som er deres base ift. støtten til borgerne i eget hjem. Personalet fra Voksenstøtten, hjælper i weekenderne på botilbuddet.

Du kommer til at indgå i et team som består af pædagoger, pædagogiske assistenter, SSA og ergoterapeut. Derudover har vi tilknyttet ufaglærte vikarer, som er virkelig dygtige, og også tager et stort ansvar ind i kerneopgaverne.

Det er yderst sjældent, at der opleves ubalance hos borgerne, hvilket også betyder, at der kun er minimal udadrettet adfærd og ganske få GH i løbet af et år.

Idræts Allé er et struktureret tilbud, hvor der er procesbeskrivelser/guides for nærmest ALT, så det er ikke svært at starte som ny. Samtidig er det nogle yderst hjælpsomme kollegaer, som gerne deler ud af viden/erfaring og giver en hånd med, når der er behov for dette.

Hvad forventer vi af dig:

Vi ser gerne, at du er uddannet SSA eller har en anden sundhedsfaglig uddannelse. Du skal kunne arbejde i nære relationer, hvor du nogle gange vil skulle være det vikarierende nervesystem for borgerne, og derved skabe den nødvendige ro gennem din tilstedeværelse.

Fagligt forventer vi at du kan koble teori og praksis, og ligeledes kan omsætte dette på skrift fx ift. opsætning af mål/delmål jf. borgernes individuelle indsatsmål.

Vi prioriterer pårørendesamarbejdet højt, og har en del samarbejde med borgernes familier, og ønsker også at du vil tage del i dette, samtidig med at du bevarer den professionelle distance.

Vi forventer at du er god til at samarbejde og vil bidrage ind i det faglige fællesskab, med kerneopgaven i centrum.

Endvidere forventer vi, at du er i stand til at reflektere over egen og andres praksis – og tør sætte dette i spil.

Mere om Udviklingscenter Vest:

I Udviklingscenter Vest driver vi 22 botilbud og ni aktivitets- og beskæftigelsestilbud. Desuden sørger vi for støtte til borgere i egen bolig. Vi er ca. 520 engagerede medarbejdere, og i vores bo- og dagtilbud støtter vi i alt ca. 700 borgere.

Det er vigtigt for os i Udviklingscenter Vest, at alle medarbejdere kan være stolte af at være med til at yde en vigtig indsats. Hvis du bliver ansat hos os, vil du blive mødt med tillid til, at du arbejder professionelt, men vi tager selvfølgelig ansvar for at hjælpe dig godt i gang. Vi løfter i flok, og du vil samarbejde tæt med både de nærmeste kollegaer og med andre i resten af organisationen.

Du kan læse meget mere om vores arbejdsplads her:
www.udviklingscentervest.esbjergkommune.dk/da-dk/om-udviklingscenter-vest

Løn- og ansættelsesvilkår:

Vi ønsker at ansætte nye kollegaer – og håber at du kan tiltræde pr. 1. juni eller snarest derefter.

Ansættelsesgraden er 37 timer om ugen i gennemsnit over 6 uger, med både morgen og aftenvagter i tidsrummet mellem kl. 6.30 – 22.30.

Der er dog også mulighed for, at du kan ansættes på færre timer, hvis du ønsker dette.

Der arbejdes hver 3. weekend, samt helligdage ud fra fastlagt turnusordning for jul/nytår. Vi er meget fleksible med ferie/friønsker.

Der kan forekomme alene-arbejde i nogle tidsrum – særligt weekend og aften, så du skal selvstændigt kunne træffe beslutninger, og handle på disse. (Der er naturligvis en oplæringsperiode og der vil være en kollega i nabohuset, som der kan sparres med, hvis der opstår et behov derfor.) Der vil være grundig oplæring, inden du står alene.

Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.

Hvis du har spørgsmål eller er nysgerrig efter at høre mere om jobbet, så kontakt endelig Sheila Louise Petersen på mobil 24 91 17 98 eller mail slp@esbjerg.dk

Ansøgningsfrist og ansættelsessamtaler:

Ansøgningsfristen er d. 24. april 2025

Ansættelsessamtalerne vil blive afholdt løbende – dog senest i uge 18
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.
Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Alle kvalificerede uanset køn, alder og etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.

Ansøgningen sendes elektronisk, og du kan vedhæfte din ansøgning, dit CV og relevant dokumentation i Word- eller PDF-format.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Esbjerg Kommune, Idræts Alle, 6740 Bramming

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-04-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/d5be43f4-b307-46f6-8986-228610459622

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet