Hvad er det bedste ved at bo i Bramming - med dine ord?
“Det jeg elsker mest ved Bramming er, at vi har mange forskellige indkøbsmuligheder som for eksempel, Normal, bager og dagligvarer. Vi er ikke i samme grad som andre byer ramt af butiksdød.”
Hvis du skulle anbefale ét sted i Bramming til en ven, hvad skulle det være - og hvorfor?
“Det er uden tvivl egnsmuseet. Det fortæller om vores tilblivelse som by. Det er en vigtig del af vores fælles historie, kultur og fortælling som by. Det er vigtigt på tværs af aldre og ikke mindst så er det vigtigt for vores identitet som by. Jeg vil i samme ombæring sende en stor tak til alle de frivillige og engagerede borgere, der løfter en tørn på og for museet.”
Hvad siger folk typisk er kendetegnende ved dig som person?
“Jeg får meget ros for, at jeg ikke kan holde min mund. Når folk oplever uretfærdigheder og bliver overset eller tilsidesat af kommunen så er jeg ikke bleg for at vende tilbage til rådhuset og kæmpe kampen for os brammingensere. Det er en ros jeg er meget stolt af at modtage for sådan ser jeg også meget gerne mig selv.”
Hvad gør dig altid i godt humør i hverdagen?
“Det er det gode samarbejde vi har i Dansk Folkepartis byrådsgruppe. Vi har en stor respekt for hinandens synspunkter og vi lytter på hinanden uanset, hvor i kommunen vi bor. Det gør mig oprigtigt glad.”
Hvem i Bramming vil du gerne sige tak til - og for hvad?
“Det kan jeg sige uden at tøve. Det er Claus, der er købmand i Rema 1000. Udover, at han altid leverer et smil og god service så har jeg den dybeste respekt for, at han stod klar med pølsevognen, da Størsbølbroen åbnede igen efter lang tids nedlukning. Desværre var der ikke meget fokus på det fra kommunens side, men så er det jo godt vi har en ildsjæl som Claus”